Har I brug for stemningsfuld video bygget op omkring den gode fortælling? Skal I have lavet print, digitalt content eller velformulerede og interessante tekster? Jeg har erfaring med det hele, og byder gerne på en kop kaffe og en skarp pris på opgaven.
Jeg er en rutineret visuel formidler, der råder over en bred kam af kommunikationsværktøjer. Oprindeligt uddannet i film- og tv-branchen, men med endnu flere års erfaring som Grafisk Designer og tekstforfatter. Min passion er i selve fortællingen. Om det er et produkt, en service eller en person, er underordnet. Jeg holder at af dykke ned i fortællingen og det, der ligger bag det åbenlyse.
Mit portfolio tæller både udarbejdelse af CVI’er, produktion og redigering af video samt tekstarbejde. Jeg har i efteråret 2024 færdiggjort en ny, stor bog om FCK fans, der udkommer den 14. november. Denne har jeg layoutet sammen med Steen Bøjstrup og jeg har desuden skrevet alle teksterne i bogen. Den kan du læse mere om her. Jeg arbejder desuden på et nyt bogprojekt, som jeg regner med at få udgivet i 2025.